Københavnsk cocktailbar får økologisk guldmærke som verdens første

Siden åbningen 1. maj har cocktailbaren VELOUR tiltrukket både danske og internationale gæster, der søger en anderledes oplevelse i hjertet af København. Bag baren står Nicolai, Jonas og Emil, som har erfaring fra Michelin-køkkener og eksklusive cocktailbarer. Med deres eget destilleri, Nordic Ethanol i Flyverbyen på Amager, producerer de al spiritus og ingredienser fra bunden.
Fødevarestyrelsen har nu tildelt stedet det Økologiske Spisemærke i guld, hvilket betyder, at alle råvarer er 100 % økologiske. Ifølge medstifter Nicolai er det et stort skridt: "At vi nu også formentlig kan kalde os verdens eneste cocktailbar med 100 % økologiske cocktails med guldmærket i økologi tildelt af Fødevarestyrelsen, er en kæmpe milepæl for os."
Filosofien bag VELOUR er at skabe mere end bare cocktails. Baren beskriver sig selv som et sted med ro og nærvær, hvor håndværk og atmosfære går hånd i hånd. Emil, medstifter, forklarer: "Intentionen er, at man – tår efter tår – mærker, at man får noget særligt og anderledes, og at vi selv med 100 % økologiske og højkvalitetscocktails stadig kan holde prisniveauet samme sted som andre lignende cocktailbarer i København."
Med guldmærket og stigende international interesse sætter VELOUR en ny standard for, hvad en cocktailbar i hovedstaden – og i verden – kan være.
FAKTABOKS
- Navn: VELOUR
- Åbnet: 1. maj 2025
- Placering: Indre København
- Stiftere: Nicolai, Jonas og Emil
- Baggrund: Michelin-køkkener og high-end cocktailbarer
- Destilleri: Nordic Ethanol, Flyverbyen på Amager
- Certificering: Økologisk Spisemærke i guld (100 % økologisk)
- Unikhed: Verdens eneste cocktailbar med 100 % økologiske cocktails
- Filosofi: Hjemlig atmosfære, højt håndværk, alt lavet fra bunden






Accepter kun nødvendige cookies